Støbning af ikke-jernholdige metaller er en støbeproces, der bruger ikke-jernholdige metaller såsom kobber, aluminium, magnesium og zinklegeringer som basismateriale. Det omfatter sandstøbning (tyngdekraft/lavt-tryk/centrifugal) og metalstøbning (tyngdekraft/tryk) og er meget udbredt i bil- og rumfartsindustrien. Metalstøbeforme er genanvendelige og egnede til masseproduktion af små til mellemstore støbegods. Aluminiumslegeringsstøbegods er på grund af deres lave densitet og høje specifikke styrke i vid udstrækning brugt til fremstilling af bilbeslag, rammer og bremsetromler. Magnesiumlegeringsstøbegods har en densitet på 1,8 g/cm³ og en specifik styrke, der overstiger aluminium og stål, hvilket reducerer komponentvægten betydeligt.
Denne proces forbedrer materialeegenskaber gennem smelterensningsteknologi. Smelterensning af aluminiumlegeringer anvender adsorptionsmetoder (flux/filtrering) og ikke-adsorptionsmetoder (vakuum/ultralydsbehandling), mens magnesiumlegeringer bruger en flux-dækket smelte eller SF₆/N₂/CO₂-blandet gas til smeltebeskyttelse. Indenlandske gennembrud er opnået inden for smeltebehandling, tabt skumstøbning (dimensionel nøjagtighed 0,2 mm) og investeringsstøbning (overfladeruhed Ra 1,6 μm) teknologier. Etableringen af en integreret industri-akademisk-forskningsplatform har fremmet teknologiske fremskridt og drevet substitutionen af aluminiumslegeringer og andre materialer i industriel fremstilling.
Ikke--jernholdige metallegeringer er meget udbredt i industrier som f.eks. maskinfremstilling, rumfart, bilindustrien og byggeri. Støbt stål tegner sig for en lille del af stålmaterialeforbruget; stålværker leverer primært stålprodukter, så smelteværker og forarbejdningsanlæg er normalt placeret samme sted. Støbegods af ikke--jernholdige legeringer tegner sig for en stor del (nogle gange tæt på halvdelen) af brugen af ikke--jernholdigt metalmateriale og danner en omfattende og kompleks serie af støbelegeringer. Derfor leverer ikke-jernholdige metalsmeltere typisk metalbarrer med specifikke kemiske sammensætninger til efterfølgende processer til formulering af forskellige legeringer; smelteværker og forarbejdningsanlæg bygges også ofte separat.
